Paustian Arkitekt yder rådgivning til alle typer bygherrer: private, erhverv og offentlige.
Vi løser opgaver inden for:
- Nybygning af boliger og erhverv
- Om- og tilbygning
- Renovering
Vores arbejde omfatter alt fra enfamiliehuse og sommerhuse til kommercielle bygninger og kulturelle institutioner. Vi har mangeårig erfaring med skitsering og projektering og kan tilbyde:
- Idéoplæg (skitsering)
- Ansøgning om byggetilladelse og dispensationer (myndighedsprojekt)
- For- og hovedprojekt
- Rådgivning i forbindelse med offentlige udbud
- Fagtilsyn og byggeledelse
- Totalrådgivning
- Rådgivning på timebasis til selvbyggere
At vælge arkitekt er en tillidssag. Og som et mindre arkitektfirma ved vi, at tillid forpligter. Det er trods alt et stort ansvar at skulle skabe smukke og trygge rammer for mennesker og familieliv. Derfor gør vi en ekstra stor indsats for at yde en engageret og personlig rådgivning, der kan realisere vores kunders boligdrømme.
Hvad vi ikke har i fysisk størrelse, har vi til gengæld i mange års erfaring fra nogle af Skandinaviens mest anerkendte tegnestuer. Vi har en dybt professionel tilgang til vores fag og ved, hvordan vi skaber den mest hensigtsmæssige balance mellem æstetik og funktion. Samtidig er vi eksperter i projektstyring og sørger altid for, at vores projekter forløber planmæssigt fra start til slut.
I kraft af at vi er en mindre tegnestue uden store udgifter til drift og lønninger, kan vi desuden sikre vores kunder fordelagtige og faste priser uden uforudsete merudgifter. Vi tilbyder med andre ord professionel rådgivning og stærke byggetekniske kompetencer til menneskelige priser.
For de fleste mennesker er det måske kun én gang i livet, at man skal bygge eller ombygge sin bolig. Det er en investering for livet, og et byggeprojekt fylder meget i tankerne. Der er mange drømme og ønsker, der skal tages hensyn til, og ikke mindst en økonomisk ramme, som skal overholdes.
Et godt og økonomisk holdbart resultat kræver en god start. Hos Paustian Arkitekt vægter vi den indledende dialog højt, idet vi ved, at der er mange forventninger knyttet til et byggeprojekt. Samarbejdet med bygherre bygger på gensidig tillid, og vi efterstræber en tæt og konstruktiv dialog gennem hele byggeforløbet. På den måde sikrer vi, at vi når i dybden med bygherres behov og forventninger til bygningens konkrete anvendelse. Naturligvis inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer.
Tegnestuen er stiftet i 2010. Den ejes og drives af arkitekt Morten Paustian, som er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1997. Morten Paustian har desuden en baggrund som bygningskonstruktør og tømrer.
Fra 1997 til 2010 har Morten Paustian arbejdet hos Kim Utzon Arkitekter, hvor han i perioden 2006-10 også var partner. Han har desuden været tilknyttet Johan Celsing Arkitektkontor i Stockholm.
Morten Paustian har vundet priser og hæder for projekter i både Danmark og Sverige. Herunder diplom fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og Betonelement-prisen.